Business mentoring & terapeutisk sparring
Ærlig rådgivning for terapeuter, behandlere, ledere og selvstændige fra hele landet

Der kommer et punkt, hvor det ikke længere er nok med endnu en workshop i “personlig effektivitet” eller en ny strategi fra en konsulent, der aldrig selv har haft jord under neglene.

Du sidder der. På kontoret. I din praksis. På vej mod det næste møde. Og det føles tomt. Du har bygget noget op – men mister dig selv i det. Måske sidder du fast i dit eget gear, måske savner du bare nogen, der tør tale lige ud af posen.

Det er her, jeg kommer ind.

Jeg tilbyder en anden slags sparring – én uden bullshit, hvor vi går direkte til det, der betyder noget. Vi sætter tempoet ned og ser på det, du normalt ikke har tid til at mærke. Hvad virker? Hvad slider? Hvad har du mistet forbindelsen til?

For dig, der:

  • Har en lederrolle, og har brug for at få rystet posen, så du kan mærke, hvad der stadig er dig
  • Er terapeut, behandler eller selvstændig og vil bygge en praksis med både sjæl og indtjening
  • Savner et menneskeligt og ærligt modspil – ikke flere modeller, ikke mere støj
  • Vil finde ind til kernen i dit arbejde – uden at tabe dig selv undervejs

Præventiv erhvervsterapi – menneskeligt og økonomisk overskud

Du kan vente, til tingene knækker. Eller du kan tage fat, mens der stadig er overskud at hente.

Præventiv erhvervsterapi er til dig, der har forstået, at det koster dyrt, når folk mister mening, retning eller trivsel – både på bundlinjen og i det menneskelige regnskab.

Her får du eller dine medarbejdere et fortroligt rum til at tale om det, der ikke står i strategioplægget. Stress, tab af gnist, ledelsesensomhed, indre splid, alt det du ikke siger højt til dine kollegaer eller din bestyrelse.

Det er ikke wellness. Det er vedligehold. Af det menneske, der driver værket.


Praktisk info:

  • Individuelle forløb for ledere, medarbejdere, teams, specialister, behandlere og selvstændige
  • Varighed og pris efter aftale – baseret på behov og rammer
  • Samtaler foregår On-Site eller i Skovbølling, 5 minutter fra Haderslev

Teamudvikling og oplæg

Skræddersyede forløb for arbejdspladser, der vil noget mere end kaffe og kunstig konsensus.

Her skærer vi ind til benet og taler om det, der reelt bevæger mennesker og organisationer: relationer, ansvar, trivsel, tillid, konflikter – og hvad der skal til for at genskabe gnist og ejerskab.

Pris: fra 9.500 kr. + moms
Kontakt mig for et konkret tilbud.